Høj rengøringskvalitet med kloge hænder

Nøglen til god rengøringskvalitet er i høj grad veluddannede medarbejdere. Cleansafe har udviklet sit eget uddannelsesforløb til nye medarbejdere, og sørger samtidig for at opgradere kompetencerne i hele medarbejderstaben. Det sikrer et højt hygiejneniveau hos vores kunder, der tæller flere af landets største fødevarevirksomheder.

Vores dygtige medarbejdere er særlig uddannet omkring hygiejne, rengøring og fødevaresikkerhed. De står med rengøringen ude i virksomhederne, træffer beslutninger på et oplyst grundlag og ser selv resultatet af deres arbejde.

Alle Cleansafe-medarbejdere gennemgår et grundigt uddannelsesforløb. De skal kende til procedurer og sikker fødevareproduktion. De lærer endda om mikrobiologi, hygiejne og desinfektion, så de kender til vigtigheden af høj rengøringskvalitet.

Hos Cleansafe har vi over tid udviklet vores egne interne kursus- og uddannelsesforløb. Heri indgår også samararbejde med Sjællands Erhvervsakademi (Zealand), hvor vi har kursusdeltagere og underviser, der støtter op omkring deres kursusforløb på uddannelsen ”Hygiejne- og rengøringsteknik”. Denne uddannelse kombinerer teori og praksis inden for rengøring af fødevarevirksomheder.

– Vi tager vores egen medicin. Vi uddanner alle medarbejdere og giver dem et kompetenceløft, så de leverer suveræn rengøringskvalitet til kunderne. Heldigvis betyder det samtidig, at de fleste af vores medarbejdere ønsker at blive hos os i mange år, fortæller adm. direktør Michael Elmhoff fra Cleansafe.

Rengøring med ekstra høj hygiejnestandard bør aldrig løses af vikarer og løst ansatte. Det kræver erfaring, faglighed, opdaterede kompetencer – og ikke mindst løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomsten.

Interesseret?

Tag en snak med salgschef Michael Sills på tlf. 7020 7000 eller send ham en mail på mis@clansafe.dk.Han fortæller gerne mere om, hvordan du får højt kvalificeret rengøring til din fødevarevirksomhed.

Læs mere om vores uddannelser og kurser på www.cleansafe.dk